Har du spørgsmål om whippets, så send mig en mail
Kræver en whippet meget motion ligesom andre mynder?
Mynder kræver ikke mere motion end andre hunde, dette gælder også for en whippet, men de kan godt lide at få lov til at løbe en hurtig tur en gang om ugen (det er rigeligt med 500 meter, da en whippet er en sprinter). I det daglige er det nok at gå tur med din whippet.
Hvor meget skal en whippet have at spise?
Det er forskelligt fra hund til hund og selvfølgelig også afhængig af den motion din hund får. Aktivitetsniveauet er også meget forskelligt for de enkelte hunde. Man skal regne med at en whippet spiser ca. 200 gram af et godt fuldkost-produkt om dagen.
Jeg har lagt mærke til at whippets tit har halen mellem benene, er de meget bange af sig?
En whippet der går i line bærer som regel halen mellem benene, men det betyder ikke at de er bange, men det dens naturlige måde at bære halen på. En whippet har som regel halen løftet når den er i sine daglige omgivelser uden snor på.
Larmer en whippet meget?
Nej! En whippet er utrolig stille i forhold til de fleste andre hunderacer, men selvfølgelig kan den finde på at gø en gang imellem.
Kræves der ikke en meget stor have til en whippet?
En whippet kan faktisk godt bo i en lejlighed, hvis den bliver motioneret dagligt, men selvfølgelig er det behageligt at have en have til rådighed for både ejer og hund. En whippet kræver ikke en stor have, men vil elske at have en solrig plet at ligge på i haven.
Skal man være specielt opmærksom på noget, hvis man er whippet-ejer?
Man skal især være opmærksom på, at mynder og her gælder det også for en whippet, ikke har et egentligt fedtlag ligesom andre hunde. Dette betyder at den kan have behov for "frakke" især ved lange gåture en kold vinterdag, og hvis man har behov for at en whippet skal i narkose, at gøre dyrlægen opmærksom på, at der skal holdes øje med hundens reaktion, da den optager narkosen mere direkt end andre hunde på grund af det manglende fedtlag.